Spring til indhold

Katja Hønningen

Jeg har igennem hele mit arbejdsliv arbejdet med mennesker ud fra relationel tilgang. Mit vigtigste redskab i mit arbejde er mig selv og min tilgang til det andet individ.

For mig er det vigtigt, at der skabes en tillidsfuld relation, for på denne måde at kunne skabe udvikling for borgeren.

Jeg er altid åben og ærlig i min tilgang til andre mennesker og sørger for at afdække borgerens ressourcer for at kunne skabe progression.

Kort om min uddannelse og erfaring:

  • Uddannet fængselsbetjent i 2003
  • Uddannet psykiatrisk medarbejder i 2009
  • Konflikthåndtering gennem min ansættelse i kriminalforsorgen i 18 år.
  • Ansættelse på opholdssted for unge med psykiske diagnoser samt mistrivsel i hjemmet.
  • Ansat som unge og familiekonsulent siden 2021.
Mette

Mette Jørgensen

Et af mine vigtigste redskaber i mit arbejde, er ærlighed. Jeg tror på gennemsigtighed og taler åbent med familierne om, hvor de kan nå hen gennem vores samarbejde.

Jeg er altid ærlig og troværdig, for det nytter ikke at have uld i munden.

Jeg arbejder løsningsorienteret med, at afdække familiens ressourcer og udviklingspotentialer.

Mit arbejde i familierne bygger på respekt og troen på, at vi alle gør det bedste, vi formår. Mit CV er langt, men det er ikke det, som der er medvirkende til at give familierne ro i maven, det er intentionen og at vi i et samarbejde sammen, arbejder med familiens bedste for øje.

Kort om min uddannelse og erfaring:

  • Uddannet professions bachelor på Slagelse pædagogseminarium 2010
  • Nada akupunktør 2013
  • Mentor og forældrecoach, Forebyggelse af ekstremisme 2019
  • Ansættelse på psykiatrisk center
  • Ansat som familie og ungekonsulent siden 2013 i kommunalt regi

Burak Pusat

Mit arbejde som socialpædagog har altid været drevet af en stærk tro på, at relationer og anerkendelse er fundamentet for positiv udvikling. Jeg har flere års erfaring med relations arbejde blandt børn, unge og voksne, hvor jeg har arbejdet med alt fra tilknytningsforstyrrelser og angst til misbrug, dobbeltdiagnoser og domsanbringelser.

Gennem min tid i bosteder, opholdssteder, ungdomsklubber og specialpædagogiske indsatser har jeg udviklet en faglig tilgang, der kombinerer low arousal, neuropædagogik, anerkendende tilgang og motiverende samtaler (MI). Jeg arbejder med en helhedsorienteret pædagogisk indsats, hvor jeg støtter den unge i deres udvikling og vejleder familien i, hvordan de bedst kan understøtte denne proces.

Hos Familieguiderne bringer jeg min erfaring i spil for at skabe tryghed, struktur og udvikling hos den unge – altid med udgangspunkt i deres ressourcer og behov.

Kort om min uddannelse og erfaring:

  • Socialpædagog – Professionshøjskolen Absalon (2023)

Kurser og metoder

  • Relationspædagogisk tilgang
  • Neuropædagogisk tilgang
  • Anerkendende tilgang
  • Low Arousal
  • Motiverende samtale (MI)
  • Tværfagligt samarbejde
  • Forebyggende arbejde
  • Erfaring med dobbeltdiagnoser

Frank Schytte

Min primære arbejdstilgang har altid ligget i det relationelle og systemiske til mine medmennesker. Det at gå i øjenhøjde, tage ejerskab og forståelse i andres udfordringer, er i min optik den bedste vej til at bevæge sig fremad, når tingene kan være svære for den enkelte.

Jeg har min styrke i at være rolig, nærværende og skabe tillid. Jeg ved ikke alt, men gennem et levet liv med en stor livserfaring, ved jeg hvilke døre vi skal banke på og åbne, der hvor svarene ikke altid er ligetil.

Tillige har jeg en tilgang i mit arbejde, hvor jeg stiller min person til rådighed det meste af døgnet. Det er ikke altid tingene brænder på mandag til fredag 8 til 16 og vil derfor ofte kunne træffes på min telefon uden for åbningstid.

Kort om min uddannelse og erfaring:

  • 1989-1992 Uddannet politiassistent
  • 1992-2016 Dansk Politi ved Københavns Politi samt flere specialafdelinger.
  • 2016-2020 pædagogmedhjælper Slagelse Kommune under Center for Psykosocial Udvikling Slagelse (CPUS) med primær arbejdsfunktion som støttekontaktperson i § 85 støtte
  • 2020-2022 Mentor og familiekonsulent for Tiponi (ekstern samarbejdspartner med flere kommuner på Sjælland)
  • 2022-2025 pædagogmedhjælper Slagelse Kommune under Rusmiddel og Socialpsykiatri (ROS) med primær arbejdsfunktion som støttekontaktperson i § 85 støtte.
  • Jeg har i mit sociale virke gennem de sidste år kendskab til TBT-Traume Bevidst Tilgang samt FIT-Feedback Informed Treatment.

Melissa Olsen

Uddannet socialrådgiver, med stærke relationskompetencer, fokus på faglig udvikling, ordentlighed og passion for at
medvirke til at skabe den ønskede udvikling hos det enkelte menneske. Min tilgang er først og fremmest at fokusere på den enkeltes styrker, fastholde disse og dertil udvikle de udfordringer der hæmmer hverdagen, i en positiv retning. Min tilgang er at “Indsigt i sig selv, skaber udsigt til en bedre fremtid”. Indsigten skaber jeg gennem visuelle metoder eller gennem den kognitive tilgang, som ses at medvirke til en forståelse og ønske om ændringer og udfordringer – den enkelte er med hele vejen i processen og opnår egen indsigt i de udfordringer der hæmmer, dertil fokusere vi sammen på strategier og fastholdelse. 

Min erfaring og mine metoder, kan bruges i alle former for udfordringer og sårbarheder. Jeg tror på at match af familiebehandler/kontaktperson er altafgørende for den gode udvikling, da tillid er det bærende element for indsigt og udvikling. Ydermere er et bærende element i mit arbejde til familier og samarbejdspartnere at skabe gennemsigtighed, ordentlighed, tydelighed og troværdighed. 

Kort om min uddannelse, erfaring, kurser og metoder 

  • Socialrådgiver – Professionshøjskolen Absalon (2020)
  • Relationsdannelse
  • Anerkendende & motiverende tilgang
  • Metakognitiv/kognitiv terapi 
  • ADHD coach
  • Selvforståelses kursus indenfor autismespektrum forstyrrelser og ADHD 
  • Konflikthåndtering & sikkerhedsplaner 
  • Angsttilstande og strategier 
  • Sorgreaktioner, traume og psykisk førstehjælp
  • Misbrugs kursus – forstå dit forbrug 
  • Robusthedskursus 
  • Myndighedsrådgiver 
  • Familiebehandler
  • Kontaktperson
  • Misbrugscenter
  • Varmestue